NATIONAL FULDKORNSDAG

NATIONAL FULDKORNSDAG

fuldkorn til folket

Som flere af Jer sikkert allerede ved, er det i dag, torsdag den 24. oktober 2013, Den Nationale Fuldkornsdag. Der bliver/er blevet uddelt 50.000 gratis fuldkornsprodukter i hele landet, for at sprede budskabet om, at vi stadig spiser for lidt fuldkorn.

fuldkornsbus 

Nye tal fra Fødevareinstituttet DTU viser netop, at danskerne i gennemsnit spiser 60g fuldkorn om dagen. Der er dog stadig et stykke vej op til Fødevarestyrelsens anbefaling på de mindst 75g om dagen. Derudover er salget af produkter med fuldkornslogoet på steget på hele 17 % på et år, hvilket selvfølgelig er positivt. Dog er det vigtigt, at der stadig er fokus på diverse fuldkornskampagner, da mange danskere stadig ligger langt fra målet om de 75g fuldkorn dagligt.

vælg fuldkorn   

De to vigtigste grunde til at spise fuldkorn er:

  1. Du spiser mindre, da fuldkorn mætter rigtig godt – hvilket er gavnligt i forbindelse med vægttab eller vægtvedligeholdelse. Derudover er fuldkorn godt for vores fordøjelse og hjælper med at holde maven i gang.
  2. Du forebygger sygdomme, som fx diabetes, hjertekarsygdomme og kræft ved at spise hele korn. Fuldkorn indeholder kostfibre, vitaminer, mineraler og andre sundhedsfremmende næringsstoffer.

fuldkornsfar

 

Hvordan får jeg 75g fuldkorn om dagen?

Ved at spise 2 dl havregryn + 1 skive rugbrød får du 75g fuldkorn. Der er dog også mange andre måder at få fuldkorn på. Disse tre billede illustrerer, hvad 75g fuldkorn bl.a. svarer til:

boller, musli.. pasta, brød, knækbrød havregryn + brød

 Tips til at få mere fuldkorn i hverdagen

Jeg har samlet en række tips til, hvordan man får mere fuldkorn i sin hverdag:

  • Kig efter det orange fuldkorns-logo når du køber ind. Logoet sikre dig, at det produkt du køber indeholder et højt indhold af kostfibre og fuldkorn i brød, mel, gryn, ris, pasta og morgenmadsprodukter. #vælgfuldkornførst
  • Vælg rugbrød i madpakken – og spis det gerne til frokost dagligt
  • Vælg altid de grove varianter af pasta, ris, bulgur
  • Brug fuldkornsmel når du bager i stedet for hvedemel
  • Brug hele korn i bagværk, grød og madlavning – kom fx hele kogte rugkerner i dine salater
  • Brug fx havregryn i dine frikadeller i stedet for hvedemel
  • Spørg efter fuldkornsprodukter hos bageren, eller når du spiser ude
  • Spis havregryn til morgenmad – enten med mælk på, som topping på skyr/yoghurt eller lavet som grød
  • Indfør fuldkornsknækbrød som mellemmåltid enten til formiddag eller eftermiddag

hvad-er-fuldkorn_01

TIP:

  • Se en lille video om fuldkorn lige her.

 

– Anna

 

FØLG MIG PÅ BLOGLOVIN’ OG INSTAGRAM (@annaeiholm)

Reklamer

TID TIL THE…

TID TIL THE… EN GUIDE IGENNEM THEVERDENEN

  the6

Nu når den kolde tid er på vej, synes jeg bloggen trængte til et indlæg om the, som forhåbentligt kan guide Jer læsere igennem den, for nogen, forvirrende the-verden. Indlægget blev lidt langt, så jeg vil råde dig til at brygge dig en kop dejlig, varm the i dit yndlingskrus og sætte dig godt til rette i sofaen, når du læser dette.

  IMG_4103

The indeholder et stort antal antioxidanter, vitaminer og mineraler – og indeholder stort set ingen kalorier, hvorfor the er en rigtig god drik at lune sig på hele året. Selv er jeg typen, der ikke kan starte dagen uden minimum én kop the. Min mor har altid drukket the, og siden jeg var helt lille har det påvirket mig i sådan en grad, at når andre børn fik sodavand og/eller saftevand, bad jeg altid om en kop the (jaja, nu skal det heller ikke komme til at lyde alt for frelst). Jeg er simpelthen en sucker for the og drikker det året rundt. Jeg kan ikke sige, at der er en slags the, jeg allerbedst kan lide – da jeg ofte synes det afhænger af situationen, og det måltid jeg drikker min the til.

Jeg køber stort set altid mit the hos A.C. PERCH’S THEHANDEL – og nu, hvor de har åbnet en thesalon i Århus, skal jeg ikke altid have styr på, hvilke dåser, der er ved at være tomme, og som jeg skal bede min mor eller mormor om at købe mere af… Jeg elsker hele konceptet hos PERCH’S, og er så vild med deres fine dåser – som pynter så fint, på hylderne i vores lejlighed. En anden sød tradition, som PERCH’S har holdt fast i, er at man bliver budt et lille bolsche, når man er færdig med sin handel.

perch

Når jeg har min the med ”på farten” sværger jeg til mærker som KUSMI TEA, Yogi, pukka eller lakridstheen fra PICKWICK. Jeg elsker at have en kop the med på min gåtur, og opbevarer den i min Keep’cup eller min termokop fra Baresso.

IMG_4107

For mere end 5.000 år siden rejste den kinesiske kejser, Shen Nung, rundt i Kina. På et tidspunkt søgte han skygge under et træ, og imens kogte hans tjenere vand til kejseren.  Da han sad der, under træet med sit kogende vand, faldt der tilfældigvis et blad – Camellia Sinensis – ned i koppen. Smagen var helt fantastisk, og hermed blev den allerførste kop the i verdenshistorien brygget. I dag kategoriseres the som sort, grøn, hvid og oolong – og alle samme fra den samme busk, nemlig: Camellia Sinensis. Men hvad er så forskellen?

the1  organic-jasmine-green-tea-camellia-sinensis  Camellia-Sinensis

  • Grøn the er tørrede, friskplukkede theblade. Grøn the indeholder mange antioxidanter, vitaminer og mineraler – samt de gavnlige flavonoider, der menes at beskytte mod kræft. Forskere peger desuden på, at grøn the kan bekæmpe både leddegigt og Alzheimers, samt være stimulerende ved et vægttab.
  • Hvid the består af de helt friske skud fra thebusken, og plukkes tidligt på foråret, inden busken begynder at blomstre. Hvid the er den mindst forarbejdede slags the, og indeholder derfor også mindst koffein af de fire slags the.
  • Sort the blev faktisk opdaget ved et tilfælde, da en sending med grøn the fra Kina begyndte at gære under transporten til Europa. Sort the er altså grøn the, der er knust og oxideret af luftens ilt – og ved iltningen opnår thebladene deres sorte farve. Earl Grey er en sort the, der er tilsat bergamot, og er den mest kendte og populære version af sort the i Europa. Sort the indeholder også vitaminer og mineraler – men dog knap så mange, som grøn og hvid the. Sort the er den variant, der indeholder mest koffein.
  • Oolong-the er en let oxideret grøn the – og en mellemting mellem grøn og sort the. Den er blødere end den sorte the, men knap så fersk, som den grønne. Oolong-the indeholder også koffein, men kun i meget små mængder, og bliver meget sjældent bitter.
  • Urtethe bruges om alle de theer, der laves af andre planter og blomster end thebuksen Camellia Sinesnis. Urtethe kan fx laves på kamille eller mynte.
  • Roiboss, betyder “rød busk” og stammer fra Afrika. Den røde the har en karakteristisk smag, fyldt med sødme. Theen har et højt indhold af flavonoider, og nyere forskning viser, at den er effektiv til personer med oppustet mave.

the7

The og koffein

  • Koffein (som kaldes tein i the), er et af de vigtigste indholdsstoffer i the. Det virker stimulerende og opkvikkende, samt sætter gang i fordøjelsen. Hvis koffein indtages i moderater mængder, virker den stimulerende på fordøjelsesenzymerne og øger omsætningen af affaldsstoffer, i både lever og nyrer.
  • The indeholder også teanin, som neutraliserer de ubehagelige bivirkninger ved koffein. Dette sker fordi teaninen arbejder direkte i centralnervesystemet og virker afslappende og beroligende.
  • En kop grøn the indeholder i gennemsnit 8,4 mg koffeins, hvor en kop kaffe indeholder 60 – 125 mg.

IMG_4110

Hvordan brygger man den allerbedste the, hvis smagen skal sidde lige i skabet?

1) Brug frisk postevand

  • Brug frisk vand fra den kolde hane til din thebrygning, og lad gerne vandet løbe lidt, inden du hælder det i elkedlen/gryden, for at sikre, at du ikke bruger det vand der har stået i rørene og mistet ilt.

2) Thekande og thepotter

  • Vælg en thekande eller thepotte, som kan rumme den mængde kopper du ønsker. Derudover er det en god idé at skylle kanden med lidt kogende vand, inden du brygger din the. Dette anbefales for at holde theen varm i længst tid – derudover kan en thehætte være en idé, for at holde på varmen.

3) Dosering

  • Doseringen af the, er utrolig vigtig for smagen. Til de fleste almindelige theer, skal du bruge 2-3 gram the pr. kop. Mange har dog en tendens til at dosere for lidt, da nogle theer indeholder store blade og fylder meget i forhold til deres vægt. Har du først doseret forkert, kan du ikke kompensere for dette, ved at give din the længere trækketid, da du herved risikerer, at theen bliver alt for bitter.

4) Udfoldelse

  • Thebladende har rigtig godt af plads. Hvis de bliver klemt sammen i en lille si eller et filter, kan vandet ikke trænge nok ind i bladende og derfor vil theens smag ikke komme til sin ret. Om du bruger en thesi eller et filter, er det derfor vigtigt, at de er så store, at theen fylder mindre end halvdelen af ”rummet”.

5) Trækketider

  • Trækketiden afhænger af thebladenes forarbejdning og størrelse – og variere alt afhængig af, hvilken type the du vælger.  Prøv dig frem, eller følg mine forslag herunder:
  • Grøn the skal trække mellem 2-4 minutter
  • Sort the skal trække mellem 3-6 minutter
  • Oolong-theer skal trække mellem 4-8 minutter
  • Urtethe skal trække mellem 5-10 minutter
  • Roiboss skal trække mellem 4-10 minutter

6) Temperatur

  • De forskellige typer af the kræver forskellige temperaturer. De fleste theer brygges bedst i vand, der lige har været oppe at koge – men rigtig mange grønne, hvide og oolong-theer skal faktisk helst brygges ved 80-90 grader. Det er dog ikke de fleste mennesker, der lige har et the-termometer, hvilket jeg heller ikke mener, er nødvendigt. Du kan nemlig bare lade elkedlen stå med åbent låg et par minutter efter, at vandet har kogt.

the3

Vidste du at….

  • The (bortset fra vand) er den mest udbredte drik i verden?
  • The udtales næsten ens i hele verden? The, te, tea..

 the1

– Anna

FØLG MED PÅ BLOGLOVIN’ OG INSTAGRAM (@annaeiholm)

SMØR, KÆRGÅRDEN ELLER PLANTEMARGARINE?

SMØR, KÆRGÅRDEN ELLER PLANTEMARGARINE?

Som flere af Jer læser, så min roomie og jeg selvfølgelig også med på DR1 i går, da ”Madmagasinet Bitz og Frisk” rullede over skærmen. Programmets ambition (tirsdag den 08.10.2013) var at fjerne danskernes fedtforvirring – dog virkede det lige modsat. Konklusionen på programmet var, noget overraskende, nemlig at Kærgården er det sundeste fedt at spise!! Det har allerede skabt en del debat hos flere forskellige medier i dag, og ikke mindst sat i perspektiv til Fødevarestyrelsens 10 kostråd (dem kan du læse mere om lige her).

web-lurpak

Kærgården

discount-plantemargarine

Konklusionen blev vurderet ud fra, at plantemargarines varedeklaration er mangelfuld, i forhold til hvilken type olie, som anvendes til fremstillingen af produktet, da det ikke er angivet på ingredienslisten. Derfor så rangeringen af sundhedsværdien i produkterne således ud:

1.       Kærgården (og andre blandingsprodukter, hvor rapsolie er blandet med smør)

2.       Smør (som fx Lurpak, Harmonie eller den blå pakke fra Naturmælk)

3.       Plantemargarine (med uoplyst olietype på varedeklarationen)

Dog fremhæver professor Arne Astrup, at oliven- og rapsolie stadig har den højeste sundhedsværdi. I programmet er det olier som solsikke-, majs- og vindruekerneolie der fremhæves som ”de farlige”, da deres fedtsyrersammensætning kan omdannes til skadelige stoffer ved opvarmning ved høje temperaturer.

olivenrapsolie

Som næsten færdigudannede diætister, har vi selvfølgelig lært at være kildekritisk – og undrer os derfor over, hvorfor der ikke blev stillet flere kritisk spørgsmål i programmet. Fx i forbindelse med forarbejdningen af rapsolie til anvendelse i smørbare-blandingsprodukter, som snupper 1. pladsen på sundhedsstigen, hvis man spørger professor, Arne Astrup og ernæringsekspert, Christian Bitz.

Hvad kan du gøre som forbruger?

Vi mener, ud fra relevant litteratur og undervisning, at man skal begrænse sit indtag af mættet fedt, så det ikke overstiger mere end 10 % af det samlede, daglige, energiindtag (NNR, 2004). Derfor er vores råd, at man som forbruger anvender raps- og/eller olivenolie ved stegning, da det er de mest stabile varianter ved høje temperaturer. Vi ved fra forskning og undersøgelser, at det er det mættede fedt, som øger vores risiko for hjertekarsygdomme (, mens de umættede fedtsyrer som olie og plantemargariner som fx Becel, Steg og bag og Lille Lise er med til at reducere risikoen heraf. Mens vi venter på at forskere finder en afklaring på diskussionen om, hvorvidt mættet fedt er så farligt, som vi hidtil har været bevidst om, vil vi råde Jer til at følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger for indtaget af mættet fedt, samt at anvende oliven- og/eller rapsolie til stegning ved høje temperaturer.

TIP:

  • Det kan være en fordel at købe de billige rapsolier, da de oftest er mest smagsneutrale.

billig rapsbilligraps

–          Anna

Udsendelsen kan ses eller genses lige HER.

Kilder:

  • Nordiske Næringsstofs Anbefalinger, 2004
  • Wheatcroft, S., Noronha, B., & Kearney, M. (2005). The heart and blood vessels. I: M. J. Gibney, M. Elia, O. Ljungqvist, & J. Dowsett (eds.). Clinical Nutrition (chap. 17, p. 268-293). Oxford: Blackwell Publishing.

FROSNE BÆR

SANDHEDEN BAG FROSNE BÆR

bærNye anbefalinger og lovkrav

Der florer i øjeblikket en del tvivl og forskellige holdninger og meninger til brugen af frosne bær, hvorfor jeg mener det er et relevant emne at bringe op på bloggen.

Efter flere udbrud med smitsom leverbetændelse, anbefaler myndighederne nu at man giver sine frosne bær et opkog inden brug, da mistanken om årsagen til smitten skyldes frosne bær. Siden oktober har 30 danskere fået konstateret smitsom leverbetændelse (Hepatitis A).

Et opkog inkluderer at man i min. 1 minut koger sine frosne bær, før de bruges i fx smoothies, kager eller til desserten som ikke skal varmes op.

Det har siden 1. oktober 2012 været et lovmæssigt krav, at fødevarevirksomheder, som storkøkkener, cafeer, restauranter m.m. skal koge frosne bær i min. 1 minut, hvis de skal bruges i retter der ikke bliver varmebehandlet.

kogtebær

I øjeblikket arbejder Statens Serum Institut, DTU Fødevareinstituttet og Fødevarestyrelsen sammen, for at spore smittekilden til sygdomsudbruddet, der siden oktober 2013 har forårsaget den smitsomme leverbetændelse, Hepatitis A, hos foreløbigt 30 forbruger i Danmark. Dette er dog ret vanskeligt, da smitten kan være sket op til 50 dage inden man bliver syg. Det kan derfor forbrugerne være svært at huske, hvilke fødevarer man har spist inden for de sidste to måneder. Udover interviews med de smittede, forsøger Fødevarestyrelsen også at spore de inficerede bær, ved at gennemgå lagere, kasseboner og dankortoplysninger fra de smittede.

Smitsom leverbetændelse

Symptomerne på en infektion med smitsom leverbetændelse (Hepatitis A) er bl.a.:

  • Feber,
  • Kvalme
  • Mavesmerter
  • Gulsort
  • Mørk urin
  • Lys afføring

Symptomerne på smitsom leverbetændelse viser sig typisk efter 3-4 uger, men kan varriere mellem 15 og 50 dage. Fødevarestyrelsen anbefaler forbrugere, som har mistanke om, at de er smittede, skal kontakte deres læge.

lyserød smoothie

Norovirus

I 2011 blev der i Danmark registreret 42 norovirus udbrud med over 1000 syge, hvilket viste sig at skyldtes en fødevare. I 9 af disse udbrud, kunne 213 af tilfældene spores tilbage til udenlandske frosne hindbær.

Norovirus er en virus, som giver akut maveinfektion med både diarré og opkastning. Man mener at ca. halvdelen af alle sygdomsudbrud fra fødevarer i Danmark skydes norovirus. Virussen kaldes ofte også for ”Roskildesyge”, som flere af Jer sikker kender? Dette gør den, fordi det første danske sygdomsudbrud med norovirus var i Roskilde tilbage i 1936. Flere kan også nikke genkendende til slang for norovirus som ”omgangssyge” eller ”maveinfluenza”.

Symptomer på norovirus

Flere af symptomerne på norovirus, er de samme som ved smitsom leverbetændelse, og der går gerne 24-48 timer (oftest omkring 33-36 timer) fra man er smittet med norovirus, til sygdommen bryder ud. Man er typisk syg i 1-2 døgn og vil ofte føle sig utrolig afkræftet grundet de mange toiletbesøg.

Norovirus er ekstrem smitsom, da ganske få viruspartikler (1-10) kan være nok til, at man bliver smittet. Er man først smittet, udskiller man virussen gennem afføring og opkast (1 million – 1 milliard partikler pr. gram)!!! Det er vigtigt, man er opmærksom på dette, for selvom man føler sig rask – og ikke længere oplever symptomer, kan man smitte helt op til 48 timer.

Grundet alle disse tilfælde tilbage i 2011 valgte Fødevarestyrelsen, som sagt, i oktober 2012 at fastsætte et lovkrav om, at fødevarevirksomhederne skal give frosne bær et opkog i min. 1 minut, som tidligere beskrevet.

appelsin hindbær snack

Brug Bærret – men kog det!

Kampagne ”Brug Bærret – men kog det!”, sætter fokus på det nye krav til fødevarevirksomheder, om at de skal koge frosne hindbær inden de fx blendes til smoothies.

Men hvad sker der, når bærret koges?

Når du koger bærrene, dør norovirus. Det er vigtigt at bærrene koger – altså bobler, i min. et minut. Gør du dette inden du fx laver en smoothie eller drysser bærrene over din morgengrød er du sikker på, at virussen dræbes.

Fødevarestyrelsen har i samarbejdet med FREE-CARD lavet dette søde postkort, for at sætte fokus på kampagnen:

Brug bærret men kgog brugbærret bagside

Må bærrene nedfryses igen efter opkog?

Du må gerne fryses dine bær ned igen, efter deres opkog – men de skal være afkølede (hvilket skal ske inden for 3 timer) inden de fryses ned igen.

Hvor længe kommer denne anbefaling til at vare?

Fødevarestyrelsen skriver på deres hjemmeside, at anbefalingen om, at koge de frosne hindbær vil gælde, indtil smittekilden er fundet – eller indtil man ikke opdager flere nye sygdomstilfælde. Når dette sker, vil de informere forbrugerne herom.

Min holdning

Jeg er selv utrolig dårlig til at få kogt bærrene, inden jeg bruger dem i smoothies, is, kager og som topping på min morgenmad. Jeg er “heldigvis” i den situation, at jeg er vaccineret mod smitsom leverbetændelse (Hepatitis A), og er derfor ikke i risiko for at blive smittet med denne sygdom. Selvom jeg har denne vaccine, er jeg desværre ikke beskyttet mod norovirussen, hvorfor jeg har lovet mig selv, at jeg skal koge alle mine frosne bær (og nedfrosset dem igen) inden jeg rejser til Thailand.

Kilder:

GRØDS HISTORIE

Bamsegrød

DEN FØRSTE GRØD

Siden de første bønner i stenalderen begyndte at dyrke jorden (for knap 6000 år siden), har vi spist grød i Danmark. Dengang var det primært kornsorterne som emmer og enkorn man dyrkede – og til dels hvede. I de første årtusinder blev kornet findelt mellem to sten, hvilket gjorde det langt lettere at koge kornet ud til grød.GRD_1_~1

Grød har været det første skridt mod kogekunsten i Danmark, da tilberedningen af grød kun kræver et kogekar/gryde og en ske – udover ild, gryn og vand. Grød hørte oprindeligt til i “det salte køkken”, og har faktisk været en slags stuvning med grøntsager, fisk eller kød suppleret med nødder, bær og frugt. Grød har derfor allerede for mange år siden, været et fuldgyldigt, sundt og nærende måltid.

Grød og skemad har været en almindelig spise for os danskere langt op i 1800-tallet. Grød som byggrød, vandgrød og sødgrød var især en vigtig del af kosten på landet. Den allerførste opskrift, vi kender på havregrød, dukkede op på Rigsarkivet i 1500-tallet – hvor den lå i rigshofmester Eske Billes private arkiv. Havregrøden var kogt på grønne urter, tilsat rosiner, smør og sukker. Denne opskrift viser, at man allerede dengang kælede for smagen – og at grød ikke blot var bondekost.

Omkring 1600-tallet forsvandt grøden fra “de fine folks” borde, mens dette først skete for bønnerne i 1800-tallet, og der kom nye retter på bordet, som fx kød og kartofler. I løbet af 1900-tallet  gled grøden helt ud af danskernes kost.

Grød med æblemos

Først i 1970’erne begyndte grød dog ligeså stille at snige sig ind i danskernes kost igen. Dette skete i forbindelse med biodynamikere og økologerne, som begyndte at gå på opdagelse i kornprodukternes fantastiske muligheder. Man opdagede et helt nyt smagsunivers – og i det nye årtusind kom grød for alvor på menuen – selv på flere af de mest avancerede restauranter og er den dag i dag tilbage på danskernes spisebord i stor stil.

Aurion er et mølleri i Hjørring, og har siden 1974 forarbejdet biodynamiske og økologiske råvarer – og har i dag et stort udvalg af forskellige grødblandinger som sælges i helsekost- og specialbutikker i hele landet, samt i IRMA (som nu desværre ikke længere har sine butikker i Århus).

I København er der allerede to restauranter med navnet GRØD, som fodre befolkningen. Har I endnu ikke været der, vil jeg helt klar anbefale Jer at kigge forbi. Det er utrolig lækkert, ekstremt mættende og ikke særlig dyrt, da man får en forholdsvis stor portion for pengene. Se evt. menukortet på deres hjemmeside HER.

FULDKORNSGRØD

Grød kogt på fuldkorn og frø er et godt måltid – og giver en god start på dagen. Fuldkornsgrød kan koges på alt lige fra havregryn til en blanding af forskellige korn og frø som fx spelt, rug, 5gryn, quinoa, hørfrø og chiafrø (gerne tilsat forskellige former for nødder og tørret frugt for at give en sød smag)

Fuldkornsprodukter er produkter, hvor alle kernernes bestanddele indgår. Havregryn er fx et fuldkornsprodukt, fordi alle bestanddelene fra hele havrekernen findes i produktet.

En kerne består af:

  • Den ydre skal, som er rig på fibre
  • Frø-hvide, som er rig på protein og stivelse
  • Kim, som bl.a. er rig på E-vitaminfuldkorngrød

Anbefalingen fra Sundhedsstyrelsen lyder på at voksne spiser mindst 75g fuldkornsprodukter om dagen – dette kan du fx få ved at spise: 2 dl havregryn (fx kogt som grød) og 1 skive rugbrød.

Fuldkornsprodukter har især et højt indhold af kostfibre, B1-vitamin, B6-vitamin, folat og E-vitamin, samt mineralerne kobber, jern, magnesium, fosfor og zink. Korn og kornprodukter er vores vigtigste kilder til kostfibre og stivelse, men de har også et forholdsvis højt indhold af protein. Normalt forbindes protein ikke med kornprodukter, men de bidrager faktisk med mere end 20 % af kostens protein.

chokogrød

BONUS VED AT SPISE GRØD

  • Grød er en billig spise, da den som sådan ikke kræver andet end den type gryn man ønsker og vand
  • Grød holder dig mæt i lang tid, grundet det høje indhold af kostfibre og protein
  • Grød er rig på vitaminer og mineraler, som din krop har brug for
  • Grød er let at tilberede og du har et nærende måltid på kort tid
  • Grød kan varieres på utallige måder – fx som morgenmad, forret, hovedret eller dessert alt efter, hvordan du kombinerer forskellige råvarer

MINE GRØDOPSKRIFTER

De af Jer, der følger mig på instagram, er nok ikke i tvivl om, at jeg selv er en sucker for grød. Jeg spiser det stort set dagligt – og for det meste til morgenmad. Jeg eksperimentere løbende med opskrifter på grød, og dem der bliver vellykkede, vil I kunne finde her på bloggen.

    Blåbærgrød