SUNDE BANANMUFFINS

SUNDE BANANMUFFINS MED HINDBÆR-SORBET

IMG_8660

Forleden mødtes jeg med min ny-erhvervede mad- og træningsklub – og skulle derfor stå for en sund dessert. Jeg havde cravet banankage de sidste par dage, og efter lidt roderi i diverse skabe, fryser og køleskabe hos mine forældre (undskyld, mor og far – hvis I læser med), fandt jeg disse ingredienser og gik i gang. Det blev en utrolig vellykket opskrift, og jeg har lavet den to gange siden i søndags 🙂 Lad Jer endelig ikke skræmme af, at ingredienslisten er lidt lang, for de fleste ting er noget man ofte har i skabene alligevel.

Ingredienser:

Muffins 8-12 stk.

  • 2 modne bananer
  • 10-15 udstenede dadler (jeg har brugt friske dadler)
  • 1 dl mandler eller valnødder
  • 2 tsk. vaniljepulver
  • 1 tsk. kanel
  • ½ tsk. kardemomme
  • 1-2 spsk. chokoladeproteinpulver (kan sagtens undlades)
  • 2 æg + 1 æggehvide
  • 1 håndfuld gryn (havre/rug/byg)
  • 2 spsk. skyr
  • En sjat mælk
  • En lille smule salt
  • Et par dråber sød
  • 60g hakket mørk chokolade

Sorbet

  • 1 pose frosne bær
  • 2 dl skyr
  • Lidt citronsaft
  • Et par dråber sød (eller andet sødemiddel)

IMG_8664

To do:

Muffins

  • Tænd ovnen på 200 grader
  • Kom alle ingredienserne i en foodprocessor (eller en stærk blender) på nær chokoladen
  • Vend chokoladen i massen
  • Fordel dejen i muffinsformene (eller kom dem i en kageform)
  • Bages midt i ovnen i ca. 25 minutter
  • Lad dem afkøle på en rist
  • Smelt evt. lidt mørk chokolade og overtræk muffinsene

Sorbet

  • Kom bær, skyr, citronsaft og sød i en foodprocessor (eller en stærk blender)
  • Blend til konsistensen bliver som sorbet
  • Anret det hele på en fin tallerken og drys med frysetørrede bær

IMG_8663

TIP:

  • Sorbeten kan sagtens laves på forhånd og fryses ned – fx om morgenen, hvis man får gæster til eftermiddag/aften.
  • Vil du spare på både kalorierne, kan et scoop chokoladeproteinpulver blandet med en lille smule vand sagtens erstatte det smeltede mørke chokolade

Jeg håber I får en dejlig påske :*

IMG_8665

– Anna

// FØLG MED PÅ BLOGLOVIN’ LIGE HER OG INSTAGRAM (@annaeiholm)

Reklamer

KANELPRIKKET ÆBLETOPPING TIL DIN SKYR

KANELPRIKKET ÆBLETOPPING TIL DIN SKYR

IMG_8614

Her til morgen havde jeg en ustyrlig lyst til kanel – og besluttede mig derfor at kombinere kanellysten med æblebåde, for er der noget der går så godt sammen som kanel og æble? (og ja – peanutbutter selvfølgelig).

En meget nem form for topping, bare en lille smule mere pimpet end skyr med æble og et kaneldrys.

Ingredienser

  • 300g skyr
  • 1 æble skåret i både
  • Et lille skvis citronsaft
  • Kanel

To do

  • Kom kanel, citronsaft og æblebådene ned i en frysepose og ryst
  • Hæld det udover din skyr
  • Nyd den friske morgenmad – og få en lækker start på dagen J

God weekend.

– Anna

// FØLG MED PÅ BLOGLOVIN’ LIGE HER OG INSTAGRAM (@annaeiholm)

KNASENDE SPRØDE KIKÆRTER

KNASENDE SPRØDE KIKÆRTER

kikærter

Denne opskrift postede jeg egentlig på instagram (@annaeiholm) for lidt mere end et år siden – men den er simpelthen så lækker, at jeg lige vil dele den på bloggen også. Jeg elsker fornemmelsen af de sprøde og krydrede kikærter i min mund. Jeg har en utrolig sød tand, men ligeså ofte er det noget saltet jeg kan få lyst til, og så er disse et hit.

Ingredienser:

  • 200g kikærter (udblødte og kogte) – eller direkte fra dåsen
  • 1 tsk. olie
  • ½ tsk. spidskommen eller paprika
  • ½ tsk. chili
  • Salt

To do:

  • Tænd ovnen på 200 grader
  • Kom alle ingredienserne i en frysepose og ryst posen
  • Hæld blandingen ud på en bageplade beklædt med bagepapir og sæt den i ovnen
  • Bag kikærterne i 20-25 min. eller indtil de er helt sprøde
  • Lad dem køle af på en rist

Kikærterne kan spises som de er, bruges som salattopping eller som tilbehør til aftensmaden.

Jeg håber I får en rigtig god mandag 🙂

– Anna

HUSK AT FØLGE MED PÅ BLOGLOVIN’ LIGE HER OG PÅ INSTAGRAM (@annaeiholm)

LUN ÆBLESNACK

 LUN ÆBLESNACK

 rugbrødssnack

Denne lille snack stiller rigtig ofte min lækkersult – og tilfredsstiller samtidig min søde tand. Prøv den, hvis du elsker æble, skyr, vanilje og kanel, ligesom mig 🙂

Ingredienser:

  • 1 æble
  • Kanel
  • 100g skyr
  • 50g hytteost (kan erstattes med skyr eller fx vanilje-yoghurt fra Cheasy)
  • ½ tsk. vaniljepulver
  • Et par dråber sødemiddel
  • En lille håndfuld mandler (evt. letristede på en tør pande)

To do:

  • Tænd ovnen på 180 grader
  • Skær æblet i både og kom det i et lille fad/tallerken eller blot på et stykke bagepapir
  • Drys med kanel
  • Bag æblebådene i ca. 20 min.
  • Rør skyr, hytteost, vaniljepulver og sødemiddel sammen
  • Spis de lune æbler med ”vanilje-cremen”

God søndag, kære læsere.

image001

 

– Anna

HUSK AT FØLGE MED PÅ BLOGLOVIN’ LIGE HER OG INSTAGRAM (@annaeiholm)

SOMMERTID = IS!

SOMMERTID = IS

Godmorgen kære læsere.

Er I oppe – og har husket at stille uret frem, og havemøblerne ud? For mit vedkommende står den på brunch for min kære far, der har fødselsdag. Vi skal være på Det Glade Vanvid – og af, hvad jeg kan læse mig frem til, bliver det vanvittig lækkert (jeg skal nok holde Jer opdatere på instagram @annaeiholm).

Jeg synes dog at sommertid indebærer en lille opskrift is, så den får I her:

lyserødis

Ingredienser

  • 1 frossen banan skåret i skiver
  • 1 håndfuld frosne hindbær
  • 2 store spsk. skyr
  • En lille smule limesaft
  • 1 tsk. vaniljepulver
  • Evt. et par dråber sødemiddel

To do

  • Kom de frosne bananskiver i en foodprocessor/minihakker/blender og blend til du får en cremet massen (det tager et stykke tid)
  • Tilføj bær, skyr, lime og blend igen
  • Smag til med vaniljepulver og evt. sødemiddel
  • Servér isen i en skål og top den med det du har lyst til (jeg har brugt hørfrø og frysetørrede hindbær)

TIP

  • Ønsker du at gøre isen mere proteinrig kan du med fordel tilføje ½-1 scoop proteinpulver – fx med vaniljesmag
  • Du kan sagtens lave en stor portion og fryse isen ned igen

is og bananbites

Her spiser jeg isen sammen med mine lækre banan-snacks, som du kan finde opskriften på lige her.

Ha’ en rigtig dejlig søndag 🙂

– Anna

HUSK AT FØLGE MED PÅ BLOGLOVIN’ LIGE HER OG INSTAGRAM (@annaeiholm)

NY TOPPING TIL DIN SKYR

 NY TOPPING TIL DIN SKYR

Jeg føler efterhånden at mine morgenmåltider er en del ens – da jeg oftest anvender de samme ingredienser. Fx skyr og bær eller frugt. Forleden tog jeg skyr med “frugt-skridtet” videre og kogte en lille, frisk og syrlig hindbærpurré som jeg toppede min skyr med, samt en håndfuld friske jordbær, blåbær og lidt chiafrø. Opskriften skal I ikke snydes for, så den kommer her.

IMG_8191

 

Ingredienser

  • Skyr
  • Frosne hindbær (eller andre bær, fx jordbær eller blåbær)
  • Vaniljepulver
  • Friske bær/frugt
  • Chiafrø

To do

  • Kog de frosne bær i en gryde med en lille smule vand og vaniljepulver
  • Anret skyren i et glas, overhæld den varme purré og top med frugt/bær og diverse frø og kerner

IMG_8190

– Anna

HUSK AT FØLGE MED PÅ BLOGLOVIN’ LIGE HER OG INSTAGRAM (@annaeiholm)

RAW CHOKOLADEKAGE MED KOKOS OG FRISKE HINDBÆR

RAW CHOKOLADEKAGE MED KOKOS OG FRISKE HINDBÆR

Mmmmmm. Denne raw chokoladekage har bare altid været et hit hjemme hos os. Jeg lavede den sammen med min mor for første gang, for små 4 år siden – og jeg venter oftest tilbage til netop denne grundopskrift, når jeg skal eksperimentere med en lækker chokoladekage. Den smager simpelthen SÅ syndigt, men består kun af lækre og sunde råvarer. Mangler du en sund kage eller dessert til weekenden, kan du jo prøve at kaste dig over denne opskrift..

rawcake

Ingredienser:

  • 4 dl hakkede paranødder
  • 10 dl dadler uden sten
  • 1½ dl kokosolie
  • 1½ dl raw kakaopulver (almindeligt kakaopulver kan også bruge)
  • 1 knivspids havflage salt
  • Evt. lidt vand

Drys

  • Kokosmel
  • Friske hindbær
  • Gojibær
  • Morbær

To do:

  • Blend dadler, kokosolie, kakao og salt i en foodprocessor (tilsæt vandet, hvis der er behov for det)
  • Rør de hakkede paranødder i
  • Kom ”dejen” i en form/fad og form den til den er ca. 4-5 cm høj
  • Sæt kagen på køl
  • Anret med din ønskede topping, skær kagen ud – og servér!

TIP:

  • Prøv at blende kokosmel og gojibær sammen – det smager super godt, og den orange farve er super fin!
  • Ønsker du at gøre kagen mere proteinrig, kan der tilføjes 1 scoop chokoladeproteinpulver og undlades ½ dl kakaopulver

IMG_0511

 

Rigtig god weekend :*

– Anna

 

HUSK AT DU KAN FØLGE MED PÅ BLOGLOVIN’ LIGE HER OG INSTAGRAM (@annaeiholm)