UNDSKYLD – OG EN OPSKRIFT

OVERNIGHT-OATS MED ÆBLE OG VANILJE

 IMG_5624

UNDSKYLD… For den manglende blogging. Jeg sidder med bacheloropgave til op over begge øre, da min veninde og jeg utrolig gerne vil være så tæt på færdige, som muligt, så vi kan holde juleferie med god samvittighed. Jeg vil forsøge at opdatere bloggen en del mere, mellem jul og nytår – og jeg har allerede en masse planlagte indlæg til Jer i januar.

Forleden spiste jeg denne portion til morgenmad, og den smagte virkelig godt!! Jeg har før eksperimenteret med den såkaldte ”overnight-oats”, og her er endnu et virkelig vellykket forsøg. Jeg er stor fan af, at morgenmaden ikke behøver tage en krig, når jeg kommer kamp-sulten hjem fra træning. Derfor er konceptet bag overnigt-oats fuldstændig genialt.

Ingredienser

  • 1 dl gryn
  • 1 spsk. chiafrø
  • 8 mandler
  • 1 revet æble
  • 1 scoop vaniljeproteinpulver (kan sagtens undlades – anvend evt. vaniljepulver)
  • 3 dl skyr
  • Lidt vand eller mælk

To do:

  • Bland alle ingredienserne sammen – justér konsistensen med vand/mælk
  • Stil på køl natten over
  • Næste morgen: Rør rundt, anret med valgfri topping og nyd en bid af himlen

TIP

  • Ønsker du en mere julet udgave – og mangler du at komme i julestemning, kan du tilføje lidt kanel og kardemomme

IMG_5622

Rigtig god weekend kære læsere.

– Anna

HUSK AT FØLGE MED PÅ BLOGLOVIN’ LIGE HER OG INSTAGRAM (@annaeiholm)

Reklamer

KARI TRAA – NUNS & KNOCKOUTS

KARI TRAA I SALLING ÅRHUS

Nuns & Knockouts

IMG_5225 IMG_5228 IMG_5231                 

I lørdags var jeg at finde i Sallings sportsafdeling i et lækkert sæt skiundertøj fra Kari Traa (ja, det udtales som et Å), sammen med en masse søde piger. Vi var alle fem iklædt forskellige Kari Traa sæt, og fungerede som levende mannequins. Dagen bød på masser af sjov, hygge, aktivitet og selvfølgelig vejledning af kunder. Det var en super skøn dag, hvor jeg fik mulighed for at møde Ida, som er marketing og salgs koordinator hos Kari Traa, bloggerne Camilla & Maya (og min veninde Karoline).

IMG_5232 IMG_5259 IMG_5260

Hvem er hende Kari Traa overhovedet?

Kari Traa er en 39-årig svensk kvinde, der startede på skiløb som kun 3-årig. I 1997 vandt hun sit første internationale løb, og er siden hen blevet olympisk mester, vundet både bronze og sølv til OL, vundet den totale verdens-cup og flere nordiske mesterskabstitler.

I 2002 startede hun kollektionen Kari Traa A/S, og specialiserede sig på dette tidspunkt for huer/hatte. Den dag i dag omfatter hendes kollektion også t-shirts, toppe, bukser, jakker, fleecetrøjer, strømper, sports-bher, træningstøj, ski-tilbehør mm.

IMG_5236  IMG_5319 IMG_5294

SVALA

Selv var jeg iført dette lækre SVALA sæt (bukserne kan findes her og trøjen kan findes her), som var rigtig bevægeligt, blødt og godt til at holde sig varm på, på en udendørs løbetur, under skitøjet eller som træningsbukser. Tøjet tørre hurtigt, hvis det skulle blive vådt/svedigt og på trøjen er der ekstra svedtransporterende på ryggen og under armene, hvor man oftest sveder mest. Bukserne er designet så smart, at uldstykkerne sidder på bagsiden af låret, forsiden af låret og ved knæet – altså de steder man oftest bliver mest kold. Bukserne var fantastiske at have på, og kravler hverken op eller ned – hvilket virkelig betyder meget for mig! Sættet indeholder 12 % uld – men kradser SLET ikke!!! Sættet kan også fås i blå – se det evt. på Camilla, som ser fantastisk ud i det.

IMG_5273  IMG_5311  IMG_5240 IMG_5285

Min mening

Jeg er storforbruger af Kari Traa’s butterfly-serie, som rigtig mange af Jer sikkert kender? Så det var helt fantastisk at prøve noget andet.. For én ting, der er helt sikker, er at jeg vist liiiiige skal have tilføjet et sæt til min ønskeseddel. Jeg ønsker mig sættet i 100 % uld.

Selvom man ikke står på ski (for det gør jeg ikke, og kommer aldrig til det), kan tøjet sagtens bruges. Fx til løb eller anden aktivitet udenfor, i fitnesscenteret eller til hjemmebrug, hvis man er en ”frossen-pind”, som jeg selv er. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg stort set har boet i sættet siden i lørdags – og de af Jer, som følger med på instagram, har måske også set billedet jeg uploadede søndagmorgen under min træning, i bukserne, sat sammen med en sort butterfly-top.

IMG_5342  IMG_5341

Sættet kan købes lige her.

Pssssst. I kan købe alt det lækre tøj fra Kari Traa lige HER. Jeg har netop selv, lige klikket de grå tights hjem, som Ida, Karoline & Maya havde på i lørdags (Bestiller I inden den 10. december, er I sikre på at kunne putte pakkerne under juletræet).

IMG_5322 IMG_5262

– Anna

HUSK AT I KAN FØLGE MED PÅ BLOGLOVIN’ LIGE HER OG PÅ INSTAGRAM (@annaeiholm)

HOT PROTEIN CHOCOLATE

HOT PROTEIN CHOCOLATE

Da “Bodil” rasede i sidste uge, indbød vejret til boller og varm kakao.. Jeg bryggede mig derfor denne lækre protein-kakao.. HAPS! Opskriften skal I bestemt ikke snydes for, så den kommer her:

 IMG_5174

Ingredienser

  • 1 scoop chokolade proteinpulver
  • 1 dl vand
  • 2 dl skummetmælk

To do:

  • Ryst vand og proteinpulver i en shaker
  • Hæld det i en gryde og tilføj mælk
  • Rør godt under opvarmning, da det let kan brænde på
  • Hæld det i din yndlings kop, og nyd 🙂

TIP

  • Ønsker du at spare på kalorierne, kan du evt. erstatte alt mælken med vand, eller bruge 1 dl mælk og 2 dl vand i stedet 🙂
  • Top kakaoen med en klat skyr-is (fx fra Hansen)

IMG_5171

 

– Anna

HUSK AT I KAN FØLGE MED PÅ BLOGLOVIN’ LIGE HER OG INSTAGRAM (@annaeiholm)

MINE KOSTTILSKUD

MINE KOSTTILSKUD

Det første opslag herinde, vil omhandle mine kosttilskud.  Lige nu er jeg inden i en rigtig god trænings-rutine, hvor jeg styrketræner 4 x om ugen kl. 06.00 om morgenen. Jeg ved godt, at rigtig mange, nok ikke kan sætte sig ind i at skulle stå SÅ tidligt op (for ja, det er da skide tidligt, når vækkeuret ringer kl. 5.28) – men det fungere utrolig godt for mig. De af Jer, der bor i Århus, kan nok også alle nikke genkendende til, at man står tættere end sild i en tønde når klokken har passeret 16.00!! I mens jeg skriver min bachelor, hjælper det mig også rigtigt meget, da jeg er fyldt med energi, når træningen er overstået og min roomie og jeg kan komme i gang med at skrive kl. 09.00.

Jeg vil her prøve at give Jer et indblik i, hvilke kosttilskud jeg supplerer min daglige kost med.

IMG_5364

Inden træning

  • 1 scoop whey protein blandet med enten vand eller mælk

Morgen

  • 2 x fiskeolie
  • 2 x D-vitamin
  • 1 scoop kreatin

Under træning

  • 1 scoop Xtend blandet med vand

Efter træning

  • 1 scoop whey protein blandet med vand

Sen aften

  • 2 x magnesium

Har I nogen spørgsmål er I mere end velkomne, så skal jeg forsøge at besvare dem bedst muligt.

– Anna

HUSK AT I KAN FØLGE MED PÅ BLOGLOVIN’ LIGE HER OG INSTAGRAM (@annaeiholm)

WHEY PROTEIN 100 % – SKOVBÆR ANMELDELSE

WHEY PROTEIN 100 % – SKOVBÆR

protein-whey_protein_100_3_kg-585

Da jeg blev tilbudt at teste dette nye PF 100% Whey Protein fra Abilica, med skovbærsmag, kunne jeg ikke sige nej. Abilica er en onlineside, med alt lige fra træningsudstyr til kosttilskud. Abilica forhandler både professionelt fitnessudstyr til brug i fitnessrum til skoler, firmaer, hoteller osv., men har også et stort udvalg af træningsudstyr til hjemmetræning. Abilica har en hurtig levering, og et højt serviceniveau – hvilket jeg synes betyder rigtig meget. Specielt når man handler på nettet, og ikke har en “face-to-face” kommunikation på samme måde, som i butikkerne.

Da jeg modtog min pakke blev jeg noget chokeret over størrelsen.. Spanden indeholder nemlig 3000g, og kan til forveksling minde om en ordentlig malerbøtte!

Jeg har testet produktet som almindelig shake blandet med enten vand eller mælk efter træning, rørt i min aften’skyr, tilsat min morgengrød eller blendet som smoothie med en håndfuld frosne bær, skyr og lidt vand.

PF 100% Whey Protein Skovbær er et hurtigtvirkende proteintilskud af høj kvalitet. Proteinpulveret har en uovertruffen aminosyreprofil, og med en høj biologisk værdi, er valleprotein optimalt til basal proteintilførsel.  PF 100 % Whey Protein Skovbær leverer hurtigt-optagelige proteiner og peptider til musklerne, hvilket gør dette produkt til et oplagt valg, enten som tilskud til morgenmaden eller efter træning.

Proteinpulveret opløses let, og danner ingen klumper eller bundfald – men som shake, synes jeg den smager lidt sjovt. På en måde lidt for syntetisk, men samtidig ikke kraftig nok i smagen. Tilgengæld smager det super syndigt, rørt med skyr eller blendet som en sommershake, med en håndfuld bær, skyr og lidt vand. Mmm.

Anbefalingen for produktet er 1 portion (2 scoops blandet med 3 dl væske) to gange dagligt – fx til morgenmad og efter træning. Personligt, synes jeg det er en ulempe, at man skal anvende 2 scoops, da det er en ordentlig portion pulver på én gang. Derfor har jeg valgt bare at holde mig til ét enkelt scoop fremover 🙂

Næringsindholdet pr. servering (60g) er illustreret nedenfor:

  • Energi: 233 kcal (990 kJ)
  • Protein: 43,2g
  • Kulhydrat: 9,0g
  • Fedt: 2,7g
  • Kostfibre: 3,8g

I kan læse meget mere om Abilicas kosttilskud lige her.

Rigtig god weekend 🙂

– Anna

SPONSORERET INDLÆG – SPONSORERET INDLÆG – SPONSORERET INDLÆG

 

HUSK AT I KAN FØLGE MED PÅ BLOGLOVIN’ LIGE HER OG PÅ INSTAGRAM (@annaeiholm)

SUND OG PROTEINRIG RISALAMANDE

SUND OG PROTEINRIG RISALAMANDE

Glædelig 1. december og 1. søndag i advent kære læsere..

 IMG_5110

Jeg ved godt, at jeg har delt denne opskrift et par gange på Instagram, og den ligger også allerede på bloggen. Jeg synes dog alligevel liiiige, jeg vil dele den med Jer endnu engang. Jeg kunne leve af sådan en portion, det smager simpelthen så syndigt og meget tæt på den oprindelige risalamande. Flere af mine veninder fortæller mig ofte, at de ikke tør prøve opskriften, grundet hytteost – men lad Jer ikke skræmme, det smager virkelig godt!!

IMG_5101

Ingredienser

  • 3 spsk. hytteost (1,5 %)
  • 4 spsk. skyr (eller A38, ylette, cheasy vanilje, yoghurt naturel)
  • 1 tsk. vaniljepulver
  • Et par dråber sødemiddel
  • 8-10 mandler
  • Topping: Bær eller Isis kirsebærsauce

To do:

  • Hæld de frosne bær i en gryde og kog dem op (eller lun kirsebærsaucen)
  • Hæld kogende vand over mandlerne og lad dem stå mens du blander de øvrige ingredienser
  • Smut mandlerne, hak dem og rør dem i blandingen
  • Anret portionen i en fin skål eller et glas – og top evt. med lidt ekstra mandler

IMG_5105

Jeg håber I får en dejlig søndag med dem I holder af. Jeg skal på arbejde kl. 12, hvorefter turen går ud til mine forældre til julehygge og adventsgaver.. Jaaa!

– Anna

HUSK AT I KAN FØLGE MED PÅ BLOGLOVIN’ LIGE HER OG INSTAGRAM (@annaeiholm)

SUNDE BRUNKAGER

SUNDE BRUNKAGER

Efter mine RAW pebernødder fik så stor succes hos Jer, både her på bloggen og på Instagram – kunne jeg forestille mig, at I også synes denne opskrift på brunkager er et hit :-). Opskrifterne på de to versioner af pebernødder, kan I finde lige her og her. Opskriften er stort set magen til min opskrift på sunde pebernødder – men I får den alligevel lige igen. Jeg lavede to versioner, og de kan begge ses her:

RAW BRUNKAGER

IMG_5032

Ingredienser

  • 2 dl nødder (jeg brugte mandler)
  • 2 dl dadler
  • 3 tsk. brunekage krydderi
  • Evt. lidt vand

To do:

  • Blend nødderne til en ”grov” mel i en foodprocessor eller minihakker
  • Tilsæt dadler og krydderi og blend
  • Justér konsistensen med vand (den må ikke være for våd!)
  • Stil massen i fryseren (eller køleskabet) ca. 30 min.
  • Ta’ små klumper af massen og tryk dem flade i hånden, læg dem på et spækbræt (eller lignende) og brug en hjerte-udstikker til at give kagerne en fin form. Brug evt. en spids kniv til at ”løfte” hjerterne fri fra spækbrættet
  • Lig dem i et fad/tallerken og opbevar i køleskabet

IMG_5027

SUNDE BRUNKAGER

IMG_5029

Ingredienser

  • 2 dl nødder (jeg brugte mandler)
  • 2 dl dadler
  • 3 tsk. brunekage krydderi
  • Evt. lidt vand

To do:

  • Blend nødderne til en ”grov” mel i en foodprocessor eller minihakker
  • Tilsæt dadler og krydderi og blend
  • Justér konsistensen med vand (den må ikke være for våd!)
  • Stil massen i fryseren (eller køleskabet) ca. 30 min.
  • Ta’ små klumper af massen og tryk dem flade i hånden, læg dem på et spækbræt (eller lignende) og brug en hjerte-udstikker til at give kagerne en fin form. Brug evt. en spids kniv til at ”løfte” hjerterne fri fra spækbrættet
  • Tænd ovnen på 180 grader
  • Lig dem på et stykke papir på en bageplade og bag dem midt i ovnen i ca. 20 minutter (eller indtil de er sprøde)
  • Opbevar kagerne i en kagedåse med låg, for at bevare sprødheden.

TIP:

  • Vil du spare lidt økonomien, kan du evt. anvende 1 dl nødder og 1 dl havregryn – vær’ dog opmærksom på, at brunkagerne så ikke er helt RAW.

Ha’ en rigtig glædelige 1. december OG 1. søndag i advent, kære læsere ❤

– Anna

HUSK AT FØLGE MED PÅ BLOGLOVIN’ LIGE HER OG INSTAGRAM (@annaeiholm)