WOODSHADE BOOST BAR

WOODSHADE BOOST BAR

 Woodshade1

Jeg har i forbindelse med Woodshade fået lov til at test-smage deres nye Boost Bar, som er deres første proteinbar på markedet. Nogle af Jer har måske allerede smagt den?

Woodshade begyndte allerede i 1983 at fremstille økologisk konfekt, baseret på marcipan, blød nougat, frugt og chokolade, hvilket gjorde dem til de første i Danmark. Målet har altid været, at fremstille konfekture af den højeste kvalitet uden nogen former for tilsætningsstoffer – og af de bedste, økologiske råvarer. Kender I ikke Woodshade, kan I se meget mere om deres koncept, samt deres lækre produkter lige her!

Boost Baren består udelukkende af naturlige, og økologiske ingredienser – og har et proteinindhold på 24 %. Proteinbaren er overtrukket med mørk chokolade, med en kakaoprocent på hele 73%. Den mørke chokolade og jordnødderne er en smagfuld kombination, og chokoladen er med til at give en dejlig mundfylde. Der er tilsat chiafrø for at øget indholdet af omega-3, proteinindholdet og antioxidanter. Gojibærene bidrager med et højt indhold af vitaminer, mineraler, antioxidanter, protein og omega-3. Baren er drysset med kakaonibs.

Boost Baren er tilsat en bestemt mælkesyrebakterie, som gennem amerikanske studier har vist at have en særdeles positiv effekt. Det menes at den overlever turen gennem tarmsystemet, hvor den medvirker til en sund tarmflora og øger optagelsen af protein, vitaminer og mineraler. Baren findes i 2 forskellige størrelser:

Næringsindholdet i baren er illustreret nedenfor:

 boostbar - næringsstof

Er du blevet fristet, kan du lige nu købe Boost Baren i diverse helsekostbutikker, webshops og selvfølgelig i Woodshades egen webshop, hvor der lige nu er tilbud på enten 6 x Boost Bar eller 12 x Boost Baby til 100,- (Obs: Gratis fragt, hvis man bestiller for over 500,-). 🙂

En af mine medstuderende, Signe, har netop været i praktik hos Woodshade, mens udviklingen af Boost Baren har været i gang. Jeg har stillet Signe nogle spørgsmål omkring hele hendes praktik hos Woodshade, som I kan læse herunder:

Du er i praktik hos Woodshade, hvordan ser en typisk dag ud for dig? Og hvilke opgaver er du ansvarlig for?

Det er MEGET forskelligt, og det er helt op til mig selv, hvilke opgaver jeg vil arbejde med. De forventer at jeg er helt selvstændig og selv kommer med idéer og bare går i gang. Jeg har min egen kontorplads, og jeg sidder nok halvdelen af tiden dér og er resten af tiden foregår i produktionen. Af opgaver har jeg bl.a.

  • Lavet nyt fotomateriale til ny hjemmeside, plakater mm.
  • Lavet nye produktbeskrivelser
  • Markedsført Boost Baren
  • Deltaget i sidste fase af udviklingen af Boost Baren, skrevet materiale om den, lavet næringsberegninger mm.
  • Indført struktur i form af ugentligt tavlemøde i produktionen, samt månedligt personalemøde, da vi har fokus på ledelse og organisation, på dette modul
  • Samt diverse små-opgaver og hjulpet til på kontoret.

– Kan du fortælle lidt om udviklingen af Boost Baren? Og tanken om at tilføje proteinpulver?

Boostbare er udviklet i samarbejde med en ernæringsekspert, og selve udviklingsarbejdet har stået på i 2 år. Jeg var rigtig heldig, at jeg netop kom da de skulle lave den første produktion, og var dermed med til at justere ift. smag, tekstur mm. Hos Woodshade er der ikke tid til markedsføring, så det var bare meningen, at proteinbaren skulle indgå i det øvrige sortiment uden nogen form for særlig markedsføring, målgrupper mm. Det synes jeg, at der kunne gøres noget ved og derfor satte jeg fokus på markedsføringen.  🙂

– Ud fra hvilken vurdering har I valgt ingredienserne til baren?

Ingredienser til Boost Baren er primært valgt ud fra fødevarekemiske forhold, men i dén grad også smag og tekstur. Der er virkelig mange ting man skal tage hensyn til ved udvikling af sådan en bar – her tænkes på, hvordan ingredienserne reagerer med hinanden, oxidation, sensorik og ernæring. Proteinpulveret har jo en lidt sjov tekstur og smager i sig selv ikke særlig godt. På Woodshade er CHOKOLADE jo nøgleordet, og ledelsen insisterede bare på, at den skulle være overtrukket med mørk chokolade. Det giver naturligvis et ringere næringsindhold end ellers, men det har enormt meget at sige ift. smag og tekstur. Jeg har også smagt den uden, og det giver altså lige den ekstra gode oplevelse med den mørke chokolade. På mange af de eksisterende proteinbarer er der jo også chokoladeovertræk, blot fyldt med kunstige søde- og virkemidler.

– Kan du som sundhedsprofessionel stå inde for Woodshades nye proteinbar?

Ja, det kan jeg helt sikkert. Jeg synes, at den er et glimrende alternativ til mange af de andre tarvelige produkter på markedet. Personligt er sundhed for mig økologi og naturlige råvarer, og jeg ville ALDRIG købe nogle af de proteinbarer, som er fyldt med kunstige midler. Jeg synes at den er et glimrende alternativ til andre søde sager, og jeg vil sagtens mene, at den kan fungere som et mellemmåltid engang imellem. Der er jo selvfølgelig også sukker mv. i, men igen, så synes jeg at den er et helt fint alternativ til allerede eksisterende chokolade- og proteinbarer, mv. Boost Baren indeholder en særlig mælkesyrebakterie, som i USA, menes at fremme optagelsen af protein, vitaminer og mineraler. Der bliver vist forsket i netop denne mælkesyrebakterie i DK inden længe, og det bliver rigtig spændende at se, hvad de når frem til.

proteinbarcollage

Min personlige mening

”Mmmm”.. Var min allerførste tanke! Denne bar smager virkelig godt!!! Jeg var solgt fra første bid – og da jeg i forvejen er en sucker for både chokolade og peanutbutter, er her et sundt alternativ, som kombinerer disse to! Det er jordnødderne, der giver peanutbutter-smagen – og udgør sammen med gojibær og chiafrø den lækre, bløde masse. Chokoladen fuldender oplevelsen med dens sprøde knæk. Jeg har brugt baren som et sundt mellemmåltid – og jeg kunne sagtens forestille mig, at købe den. Den er pakket ind i plastik, så man kan nemt have baren med sig på farten, til træning, i biffen eller bare have den i skuffen på jobbet og nyde når den søde trang melder sig. Ideen om de økologiske råvarer er blot endnu et plus, og næringsindholdet er bestemt acceptabelt (lad Jer ikke skræmme af fedtindholdet, da det primært er fedtsyrerne fra chiafrøene, nødderne som giver os de gode, umættede fedtsyrer). Jeg er positivt overrasket, og det er bestemt ikke sidste gang jeg skal nyde sådan en bar!! Et ekstra plus er helt sikkert, at baren er glutenfri – og kan derfor også anvendes af cøliakere, samt den del af befolkningen som har valgt at undlade gluten i sin kost.

– Anna

FØLG MED PÅ BLOGLOVIN’ LIGE HER OG INSTAGRAM (@annaeiholm)

DETTE INDLÆG ER SPONSORERET AF WOODSHADE

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s