ALLÉVO EKSPERIMENT PT. II – PRODUKTANMELDELSE

ALLÉVO EKSPERIMENT PT. II – PRODUKTANMELDELSE

Allevo gruppefoto1

Jeg startede mit Allévo-eksperiment mandag morgen, med en Strawberry & Blueberry Smoothie blandet med vand… Jeg har valgt at erstatte 5-6 af mine måltider med Allévo’s produkter, hvilket vil sige, at jeg befinder mig i Kick Starts Fasen, som du kan læse meget mere om lige her. Derfor vejede jeg mig, da jeg stod op mandag morgen – for at kunne følge udviklingen, og et mulig vægttab. Det har ikke været formålet, at jeg skulle tabe mig, da det under ingen omstændigheder er nødvendigt!!!!! Eftersom mange af Jer har spurgt bekymrende til projektet, grundet mit sygdomsforløb, skal det nævnes at jeg har fået ”grønt lys” af min egen læge. Da jeg ikke har et BMI > 28, som Kick Starts Fasen primært anbefales til, forventer jeg heller ikke at tabe mig ligeså mange kilo, som fasen ”lover”.

I dette indlæg vil jeg anmelde de produkter, jeg har indtaget de seneste par dage – og det sidste indlæg, der kommer i weekenden, vil så omhandle min anmeldelse af hele oplevelsen med projektet.

Shakes

        StrawBlueSmoothie1

Strawberry & Blueberry Smoothie har jeg drukket med 2,5 dl vand eller skummetmælk til enten morgenmad, formiddag – eller eftermiddag. Shaken indeholder alle de vitaminer og mineraler, der er nødvendigt for kroppen, og kan erstatte ens daglige kost i op til 3 uger. Shaken smager uden tvivl langt bedre, når den blandes med mælk, i stedet for vand. Smagen af jordbær er meget fremtrædende, og den minder lidt om et stykke syntetisk slik. Jeg kan godt lide smagen, men man skal ikke forvente det smager af en café-smoothie lavet på frisk frugt, skyr, mælk og vanilje. Jeg har puttet godt med isterninger i mit glas, og overhældt med smoothien, blot for at drikke den så kold som mulig 🙂

  • Indhold: 31g
  • Energi: 110 kcal
  • Protein: 11g
  • Kulhydrat: 12g
  • Fedt: 1,5g
  • Kostfibre: 2,5g

chocoshake

Chocolate Flavour Shake har jeg, ligesom Strawberry & Blueberry Smoothien brugt som morgenmad, formiddag- eller eftermiddagsshake. Denne shake har jeg alle gangene blandet op med 2-3 dl skummetmælk, for at komme nærmest på den original kakaomælk. Denne shake indeholder også alle de vitaminer og mineraler, der er nødvendige for kroppen, og kan derfor erstatte den daglige kost i op til 3 uger. Denne shake er uden tvivl min favorit, og jeg glæder mig allerede til min aftenshake, som i dag skal bestå af flydende chokolade ;-).

  • Indhold: 31g
  • Energi: 110 kcal
  • Protein: 11g
  • Kulhydrat: 11g
  • Fedt: 2g
  • Kostfibre: 3,5g

Barer

Allévos har 5 barer på markedet, som enten kan bruges som måltid – eller mellemmåltid.

DarkChocBar

Dark Chocolate Bar var den første bar jeg satte tænderne i, og jeg var ikke ligefrem begejstret.. Jeg synes den smagte kedeligt, tørt og havde en lidt spøjs chokoladesmag. Sådan lidt, som et gammelt skab kan lugte – hvis I kan følge mig? Jeg var bestemt ikke fan, men ned det røg den, og det var jo min frokost!!!

  • Indhold: 57g
  • Energi: 210 kcal
  • Protein: 15g
  • Kulhydrat: 22g
  • Fedt: 6,5g
  • Kostfibre: 3,5g

BlueBerryBar

Blueberry Bar frygtede jeg allerede, bare ved tanken om endnu en bar. Jeg blev dog positivt overrasket.. Denne bar smagte rigtig godt og fik mig til at tænke på en svampet kage med blåbær og frosting. Ikke helt så dårligt til frokost, vel?

  • Indhold: 58g
  • Energi: 200 kcal
  • Protein: 13g
  • Kulhydrat: 19g
  • Fedt: 6,5g
  • Kostfibre: 9g

 ChocAlmSeaBar

Lactosefree Chocolate, Almond & Seasalt Bar er en sindssygt lækker og knasende chokoladebar. Derudover er den laktosefri! Jeg var helt vild med denne bar, og kunne sagtens forestille mig, at bruge den som mellemmåltid i fremtiden. Jeg havde den med på farten, til Haderslev – og baren holdte mig mæt i over 3 timer..

  • Indhold: 57g
  • Energi: 210 kcal
  • Protein: 14g
  • Kulhydrat: 21g
  • Fedt: 6g
  • Kostfibre: 6g

cheesecake     2

Strawberry Cheesecake & Lime Flavour Bar! Ja, I læste rigtigt… CHEESECAKE! Jeg puttede baren I køleskabet aftenen før, og nød til frokost, iskold og skåret ud i små stykker. Jeg er totalt fan af denne bar!!!! Den ville sagtens kunne erstatte en anden form for snack for mig, når den søde trang melder sig.

  • Indhold: 61g
  • Energi: 200 kcal
  • Protein: 17g
  • Kulhydrat: 15g
  • Fedt: 3,5g
  • Kostfibre: 11g

Suppe

PotaLeekSoup

Kartoffel & Porrer suppen har erstattet min aftensmad og/eller frokost de sidste par dage. Denne suppe er, ligesom de to shakes, et fuldgyldigt måltid – og indeholder derfor alle de nødvendige vitaminer og mineraler, og kan altså bruges som daglig kost i op til 3 uger. Jeg synes denne suppe, minder utrolig meget om Knorr’s “cup & Soup”!!! Dette er til min fordel, for jeg slubrede det i mig i folkeskoletiden – så det her produkt, har jeg været meget glad for. Pulveret er rystet med koldt vand, og herefter opvarmet i en gryde (obs: husk at rør godt). Man kan med fordel også varme det i mikroovnen.

  • Indhold: 33g
  • Energi: 120 kcal
  • Protein: 12g
  • Kulhydrat: 11g
  • Fedt: 1,5g
  • Kostfibre: 3g

Jeg mangler stadig at teste den lækre karamel-bar, som jeg har planlagt at komme i mikroovnen, og spise som eftermiddagssnack i morgen… (Det er jo fredag J) Derudover har jo disse shakes tilbage, som jeg lever lidt med tanken om, at forsøge at fryse ned til is.. Jeg lover, at anmelde de sidste produkter, når jeg anmelder hele forløbet i weekenden.

Har I nogle spørgsmål til produkter – eller en livsstil med Allévo, så vil jeg anbefale Jer, at gå ind på Allévo’s facebook-side, hvor I kan få råd og vejledning fra en diætist, og få svar på Jeres mulige spørgsmål.

 

Rigtig god torsdag aften.

 

– Anna

FØLG MIG PÅ BLOGLIVN’ LIGE HER OG PÅ INSTAGRAM (@annaeiholm)

Reklamer

ALLÉVO EKSPERIMENT PT. I

ALLÉVO EKSPERIMENT PT. I

Allevo gruppefoto1

De af Jer, som følger mig på Instagram (@annaeiholm), har nok allerede set, at jeg har indgået et samarbejde med Allévo. Jeg vil de næste fem dage leve af Allévos måltidserstatninger, for at mærke på egen krop, hvad jeg i mit virke som diætist evt. vil vejlede mine patienter/klienter til. Jeg vil i de følgende fem dage, opdatere Jer på projektet, samt komme med anmeldelser af produkterne. I dag har jeg (indtil videre) klaret mig igennem dagen på en morgenshake, måltidsbar, eftermiddagsshake – og jeg er positivt overrakset! Lad os nu se, om det ser ligesådan ud, når jeg har spist aftensmad

Allévo blev lanceret i 2007, og er i dag et af de største varemærker indenfor vægttabsprodukter – baseret på pulvershakes, pulversuppe og måltidsbarer. Allévos produkter kan købes i Føtex, Bilka, Kvickly, SuperBrugsen og Metro. På Allévos facebookside, kan du få gratis råd og vejledning fra en diætist, samt komme i dialog med andre brugere af Allévo.

Måltidserstatninger

Måltidserstatninger er produkter med et lavt kalorieindhold, som stadig giver mæthed grundet et højt proteinindhold, samt nødvendige næringsstoffer. Måltidserstatninger består typisk af:

  • Pulver, der blandes op med vand eller mælk og drikkes som shake
  • Pulver, som blandes op med kogende vand og spises som suppe
  • Færdigblandede shakes
  • Måltidsbarer

Væske

Det anbefales at drikke min. 2 l væske om dagen – gerne vand eller the! Derudover er sukkerfrit tyggegummi tilladt, samt diverse drikkevarer uden kalorier, som fx light sodavand/saftevand, men anbefales ikke, da brugen af tyggegummi kan øge sulten, og smagen af lightprodukter øger lysten til noget sødt.

Allévofaser

Der findes forskellige Allévofaser i forbindelse med et vægttab, som du kan læse meget mere om lige her. De tre faser inddeles i:

  • Kick Start Fasen, hvor alle måltider erstattes af Allévo’s produkter. Et dagligt kalorieindtag i denne fase, ligger på 550-660 kcal dagligt, fordelt på 5-6 ”måltider”. Denne fase må du være i, i max. 3 uger.
  • Vægttabsfasen, hvor du kombinerer din almindelige mad med Allévo’s produkter. Her anbefales det, at du spiser mindst tre måltider i form af morgenmad, frokost og aftensmad – suppleret med mellemmåltider eller snacks fra Allévo. I denne fase estimeres det, at du kan tabe 0,5 kg om ugen.
  • Balancefasen, er den fase du befinder dig i, når du har opnået et ønsket vægttab. I denne fase kan du stadig vælge at supplere din kost med mellemmåltider eller snacks fra Allévo, eller fx spise efter Kick Start Fasen én gang om ugen.

Bivirkninger

Bivirkningerne af at leve udelukkende på pulverkost er typisk kortvarige, og mest dominerende de første par dage.  De fleste oplever hovedpine, træthed og svimmelhed. Dette skyldes den store omstilling for kroppen, i og med, at den skal klare sig på den halve mængde energi og næringsstoffer, i forhold til, hvad den er vant til. Mange vil også opleve sultfornemmelse – denne kan muligvis afhjælpes ved at drikke rigeligt med væske, som tidligere beskrevet, eller at spise et fibertilskud, som fx HUSK. Dette kan anbefales, da loppefrøskallerne binder væsken i mavesækken, og kan derfor være med til at give en øget mæthedsfornemmelse.

Virker det?
Det vil jeg teste de næste fem dage, og selvfølgelig rapportere her på bloggen.

Grænser/regler

Jeg har besluttet mig for, at jeg til hver en tid vil stoppe eksperimentet, hvis jeg bliver dårlig eller oplever negative påvirkninger af produkterne.

Har I erfaringer med måltidserstatningsprodukter, må I endelige skrive i kommentarfeltet 🙂

– Anna

 FØLG MED PÅ BLOGLOVIN’ LIGE HER OG PÅ INSTAGRAM (@annaeiholm).

DETTE INDLÆG ER SPONSORERET, MEN ALLE MENINGER ER 100 % MINE EGNE!

EMMERYS GIVEAWAY

.. Jeg kigger bare lige ind, for at påminde Jer om, at det er sidste dag, for at få fingrene i den lækre give-away fra emmerys.

Har du endnu ikke deltaget – kan du stadig nå det. Det eneste DU skal gøre, er at:

1.       Følge bloggen på bloglovin’, hvis du ikke allerede gør det. Link findes HER.

2.       Udfylde spørgeskemaet, som kun tager 3 minutter. Link findes HER!

 

Hvem vil ikke gerne have fingrene i et gavekort til varme drikke hos emmerys på 240,-? Ja, jeg ville gerne! Specielt med denne kolde tid vi går i møde.

 

– Anna

LÆS HELE GIVE-AWAY INDLÆGGET LIGE HER!

RAW PEBERNØDDER

RAW PEBERNØDDER

2  foto 3

Regnfuld, kølig søndag = en tur i køkkenet. Min mor bestemte sig for at bage en gulerodskage, og jeg assisterede gerne! Da jeg pludselig støder på en ”pebernød krydderi” fra Dr. Oetker, som løber ud i næste uge, får jeg en god idé.. Sidste år forsøgte jeg mig med raw brunkager, som jeg synes blev rigtig gode og fulgte egentlig bare denne opskrift, med lidt justeringer. Jeg har brugt grundopskriften fra de daddelkugler, jeg altid laver og tilføjet pebernød-krydderi. Smagen af pebernødder rammes ikke helt, men jeg kan godt lide den søde julesmag, og dette alternativ kan sagtens fungere for mig i december måned. Det skal måske lige sige, at jeg aldrig har været den helt store elsker af pebernødder. Men hvis I tør, så synes jeg I skal prøve opskriften, og se om den er noget for Jer. De er hvert fald en del sundere, og indeholder hverken mel eller tilsat sukker. Jeg vil i dag nyde dem til en kop the hos min bedste ven, som jeg ikke har set i meget lang tid!

Opskriften giver ca. 25-30 kugler, alt afhængig af størrelse på “pebernødderne”.

Ingredienser:

  • 2 dl dadler (jeg har brugt tørrede dadler fra Urtekram, da jeg ikke havde flere friske)
  • 2 dl nødder (jeg har brugt mandler – men alle typer kan bruges, og blandes)
  • 1,5 tsk. pebernød krydderi, fx fra Dr. Oetker
  • Ca. ½ dl vand – dette afhænger af dadlernes konsistens, så prøv dig frem.

To do:

  • Put nødder, dadler, pebernød krydderi og lidt af vandet i en foodprocessor (har du en minihakker af god kvalitet, kan den også bruges)
  • Justér konsistensen med vand, indtil den er blød (men ikke flydende)
  • Tril små kugler af ”dejen” – servér dem til eftermiddags/aftenkaffen – og opbevar de resterende i en lufttæt beholder i køleskabet (hvis du altså ikke spiser dem alle, hihi.)

TIP:

  • Ønsker du at øge proteinindholdet kan du evt. blende lidt chiafrø med eller tilføje smagsneutral proteinpulver. Dette vil jeg i hvert fald selv prøve at eksperimentere med næste gang, jeg kaster mig ud i denne opskrift.

foto 4

 

Rigtig god søndag.  

– Anna

FØLG MIG PÅ BLOGLOVIN’ LIGE HER OG PÅ INSTAGRAM: @annaeiholm

NATIONAL FULDKORNSDAG

NATIONAL FULDKORNSDAG

fuldkorn til folket

Som flere af Jer sikkert allerede ved, er det i dag, torsdag den 24. oktober 2013, Den Nationale Fuldkornsdag. Der bliver/er blevet uddelt 50.000 gratis fuldkornsprodukter i hele landet, for at sprede budskabet om, at vi stadig spiser for lidt fuldkorn.

fuldkornsbus 

Nye tal fra Fødevareinstituttet DTU viser netop, at danskerne i gennemsnit spiser 60g fuldkorn om dagen. Der er dog stadig et stykke vej op til Fødevarestyrelsens anbefaling på de mindst 75g om dagen. Derudover er salget af produkter med fuldkornslogoet på steget på hele 17 % på et år, hvilket selvfølgelig er positivt. Dog er det vigtigt, at der stadig er fokus på diverse fuldkornskampagner, da mange danskere stadig ligger langt fra målet om de 75g fuldkorn dagligt.

vælg fuldkorn   

De to vigtigste grunde til at spise fuldkorn er:

  1. Du spiser mindre, da fuldkorn mætter rigtig godt – hvilket er gavnligt i forbindelse med vægttab eller vægtvedligeholdelse. Derudover er fuldkorn godt for vores fordøjelse og hjælper med at holde maven i gang.
  2. Du forebygger sygdomme, som fx diabetes, hjertekarsygdomme og kræft ved at spise hele korn. Fuldkorn indeholder kostfibre, vitaminer, mineraler og andre sundhedsfremmende næringsstoffer.

fuldkornsfar

 

Hvordan får jeg 75g fuldkorn om dagen?

Ved at spise 2 dl havregryn + 1 skive rugbrød får du 75g fuldkorn. Der er dog også mange andre måder at få fuldkorn på. Disse tre billede illustrerer, hvad 75g fuldkorn bl.a. svarer til:

boller, musli.. pasta, brød, knækbrød havregryn + brød

 Tips til at få mere fuldkorn i hverdagen

Jeg har samlet en række tips til, hvordan man får mere fuldkorn i sin hverdag:

  • Kig efter det orange fuldkorns-logo når du køber ind. Logoet sikre dig, at det produkt du køber indeholder et højt indhold af kostfibre og fuldkorn i brød, mel, gryn, ris, pasta og morgenmadsprodukter. #vælgfuldkornførst
  • Vælg rugbrød i madpakken – og spis det gerne til frokost dagligt
  • Vælg altid de grove varianter af pasta, ris, bulgur
  • Brug fuldkornsmel når du bager i stedet for hvedemel
  • Brug hele korn i bagværk, grød og madlavning – kom fx hele kogte rugkerner i dine salater
  • Brug fx havregryn i dine frikadeller i stedet for hvedemel
  • Spørg efter fuldkornsprodukter hos bageren, eller når du spiser ude
  • Spis havregryn til morgenmad – enten med mælk på, som topping på skyr/yoghurt eller lavet som grød
  • Indfør fuldkornsknækbrød som mellemmåltid enten til formiddag eller eftermiddag

hvad-er-fuldkorn_01

TIP:

  • Se en lille video om fuldkorn lige her.

 

– Anna

 

FØLG MIG PÅ BLOGLOVIN’ OG INSTAGRAM (@annaeiholm)

KAKAOPÅLÆG MED HASSELNØD, AVOKADO, DADDEL OG FIGEN

KAKAOPÅLÆG MED HASSELNØD, AVOKADO, DADDEL OG FIGEN

Denne opskrift blev egentlig til, fordi min mor og jeg sad og hungrede efter daddelkugler forleden eftermiddag. Jeg gik i køkkenet og opdagede ½ avocado som skulle spises NU, og tænkte ”mm, det prøver jeg da bare at komme i”. Jeg har før forsøgt mig med ½ banan, hvilket også gav et lækkert resultat. Da jeg først skulle have fat i kakaoen, fik jeg øje på en pakke Castus figenpålæg – og besluttede mig derfor, for at lave kakaopålæg i stedet for daddelkuglerne. Vi spiste det på et stykke knækbrød med lidt frisk basilikum.

 nutella2

Ingredienser:

  • 1 dl hasselnødder
  • 150g tørret dadler og/eller figner (jeg brugt 75g dadler og 75g figner)
  • ½ avocado
  • 1-2 spsk. usødet kakao (almindeligt kakaopulver kan også bruges)
  • 1 spsk. kokosolie
  • Ca. 2-4 spsk. vand

foto 1       foto 3

To do:

  • Kom alle ingredienserne i en foodprocessor (har du en effektiv minihakker kan denne også bruges)
  • Justér med vand og kakao, for at ramme den ønskede smag og konsistens
  • Kom pålægget i et glas, skål, lufttæt beholder eller hvad du lige har – og opbevar det på køl.
  • Spis pålægget på et stykke knækbrød, en riskiks, en lun bolle eller som topping på fx skyr eller grød

nutella1

– Anna

FØLG MIG PÅ BLOGLOVIN’ OG INSTAGRAM (@annaeiholm)

LYSERØD PRINSESSE-MUGCAKE

LYSERØD PRINSESSE-MUGCAKE

brugmig

.. Oh, My GOD!!!! Jeg forsøgte mig med min allerførste mugcake i går, og resultatet blev intet mindre end vellykket! Konceptet omkring en mugcake, og dens få minutter i mikroovnen gør den helt perfekt, i en travl hverdag, hvor alt går stærkt og man har travlt. Opskriften består af få ingredienser, som de fleste af os har i køleskabe, skabe og skuffer – og da kagen er forberedt OG spiseklar på under 6 minutter, skal man måske liiiige overveje, hvor lang tid det tager at komme ud af døren, stå i kø hos bageren og komme hjem igen! Jeg vil mene det er de færreste, der kan klare netop dette på samme tid.

Det eneste ”krav” for denne kage, er at du har en mikroovn. Det ejer vi desværre ikke derhjemme, da vi ikke føler vi har brug for den – så jeg vil nyde godt af denne kage, mens jeg er hos mine forældre. Kagen kan med garanti også laves i ovnen, det vil blot tage længere tid.

Jeg nød kagen som en lille aftensnack i går – og synes bestemt også, at den kan spises til morgenmad, da flere af ingredienserne ofte indgår i mine versioner af dette måltid. Kagen minder mig om en lækker og svampet banankage – og næste gang, vil jeg dekorere den med en chokoladefrosting.

Denne version er dækket med en lyserød skyrcreme – så, find din lille prinsesse frem og hop i køkkenet, hvis du er blevet lækkersulten efter dette indlæg.

Ingredienser:

  • 1 most banan
  • ½ dl havregryn
  • 1 æg
  • 1 knsp. Bagepulver
  • 1 tsk. vaniljepulver (ikke vaniljesukker)

Frosting:

  • 1,5 dl skyr
  • En håndfuld bær (bruger du frosne bær, så husk at give dem et opkog)
  • Et par dråber sødemiddel

To do:

  • Bland alle ingredienserne sammen med en gaffel
  • Hæld dejen i en ramikin (eller en kop)
  • Stil den i mikroovnen i 1,5 minut ved højeste effekt
  • I mens kagen ”bager” blander du skyr, bær og sødemiddel
  • Ta’ kagen ud af mikroovnene, vend den på hovedet (min gled super-let ud) og overhæld med skyr-creme. Pynt evt. med kokos, frysetørrede bær, hakkede nødder eller hvad du lige har lyst til.

PAS PÅ! Denne kage er stærkt vanedannende …..

mug2

TIP

  • Kom evt. et par hakkede nødder i dejen, hvis du ønsker den skal have lidt mere bid

– Anna

FØLG MIG PÅ BLOGLOVIN’ OG INSTAGRAM (@annaeiholm)