FROSNE BÆR

SANDHEDEN BAG FROSNE BÆR

bærNye anbefalinger og lovkrav

Der florer i øjeblikket en del tvivl og forskellige holdninger og meninger til brugen af frosne bær, hvorfor jeg mener det er et relevant emne at bringe op på bloggen.

Efter flere udbrud med smitsom leverbetændelse, anbefaler myndighederne nu at man giver sine frosne bær et opkog inden brug, da mistanken om årsagen til smitten skyldes frosne bær. Siden oktober har 30 danskere fået konstateret smitsom leverbetændelse (Hepatitis A).

Et opkog inkluderer at man i min. 1 minut koger sine frosne bær, før de bruges i fx smoothies, kager eller til desserten som ikke skal varmes op.

Det har siden 1. oktober 2012 været et lovmæssigt krav, at fødevarevirksomheder, som storkøkkener, cafeer, restauranter m.m. skal koge frosne bær i min. 1 minut, hvis de skal bruges i retter der ikke bliver varmebehandlet.

kogtebær

I øjeblikket arbejder Statens Serum Institut, DTU Fødevareinstituttet og Fødevarestyrelsen sammen, for at spore smittekilden til sygdomsudbruddet, der siden oktober 2013 har forårsaget den smitsomme leverbetændelse, Hepatitis A, hos foreløbigt 30 forbruger i Danmark. Dette er dog ret vanskeligt, da smitten kan være sket op til 50 dage inden man bliver syg. Det kan derfor forbrugerne være svært at huske, hvilke fødevarer man har spist inden for de sidste to måneder. Udover interviews med de smittede, forsøger Fødevarestyrelsen også at spore de inficerede bær, ved at gennemgå lagere, kasseboner og dankortoplysninger fra de smittede.

Smitsom leverbetændelse

Symptomerne på en infektion med smitsom leverbetændelse (Hepatitis A) er bl.a.:

  • Feber,
  • Kvalme
  • Mavesmerter
  • Gulsort
  • Mørk urin
  • Lys afføring

Symptomerne på smitsom leverbetændelse viser sig typisk efter 3-4 uger, men kan varriere mellem 15 og 50 dage. Fødevarestyrelsen anbefaler forbrugere, som har mistanke om, at de er smittede, skal kontakte deres læge.

lyserød smoothie

Norovirus

I 2011 blev der i Danmark registreret 42 norovirus udbrud med over 1000 syge, hvilket viste sig at skyldtes en fødevare. I 9 af disse udbrud, kunne 213 af tilfældene spores tilbage til udenlandske frosne hindbær.

Norovirus er en virus, som giver akut maveinfektion med både diarré og opkastning. Man mener at ca. halvdelen af alle sygdomsudbrud fra fødevarer i Danmark skydes norovirus. Virussen kaldes ofte også for ”Roskildesyge”, som flere af Jer sikker kender? Dette gør den, fordi det første danske sygdomsudbrud med norovirus var i Roskilde tilbage i 1936. Flere kan også nikke genkendende til slang for norovirus som ”omgangssyge” eller ”maveinfluenza”.

Symptomer på norovirus

Flere af symptomerne på norovirus, er de samme som ved smitsom leverbetændelse, og der går gerne 24-48 timer (oftest omkring 33-36 timer) fra man er smittet med norovirus, til sygdommen bryder ud. Man er typisk syg i 1-2 døgn og vil ofte føle sig utrolig afkræftet grundet de mange toiletbesøg.

Norovirus er ekstrem smitsom, da ganske få viruspartikler (1-10) kan være nok til, at man bliver smittet. Er man først smittet, udskiller man virussen gennem afføring og opkast (1 million – 1 milliard partikler pr. gram)!!! Det er vigtigt, man er opmærksom på dette, for selvom man føler sig rask – og ikke længere oplever symptomer, kan man smitte helt op til 48 timer.

Grundet alle disse tilfælde tilbage i 2011 valgte Fødevarestyrelsen, som sagt, i oktober 2012 at fastsætte et lovkrav om, at fødevarevirksomhederne skal give frosne bær et opkog i min. 1 minut, som tidligere beskrevet.

appelsin hindbær snack

Brug Bærret – men kog det!

Kampagne ”Brug Bærret – men kog det!”, sætter fokus på det nye krav til fødevarevirksomheder, om at de skal koge frosne hindbær inden de fx blendes til smoothies.

Men hvad sker der, når bærret koges?

Når du koger bærrene, dør norovirus. Det er vigtigt at bærrene koger – altså bobler, i min. et minut. Gør du dette inden du fx laver en smoothie eller drysser bærrene over din morgengrød er du sikker på, at virussen dræbes.

Fødevarestyrelsen har i samarbejdet med FREE-CARD lavet dette søde postkort, for at sætte fokus på kampagnen:

Brug bærret men kgog brugbærret bagside

Må bærrene nedfryses igen efter opkog?

Du må gerne fryses dine bær ned igen, efter deres opkog – men de skal være afkølede (hvilket skal ske inden for 3 timer) inden de fryses ned igen.

Hvor længe kommer denne anbefaling til at vare?

Fødevarestyrelsen skriver på deres hjemmeside, at anbefalingen om, at koge de frosne hindbær vil gælde, indtil smittekilden er fundet – eller indtil man ikke opdager flere nye sygdomstilfælde. Når dette sker, vil de informere forbrugerne herom.

Min holdning

Jeg er selv utrolig dårlig til at få kogt bærrene, inden jeg bruger dem i smoothies, is, kager og som topping på min morgenmad. Jeg er “heldigvis” i den situation, at jeg er vaccineret mod smitsom leverbetændelse (Hepatitis A), og er derfor ikke i risiko for at blive smittet med denne sygdom. Selvom jeg har denne vaccine, er jeg desværre ikke beskyttet mod norovirussen, hvorfor jeg har lovet mig selv, at jeg skal koge alle mine frosne bær (og nedfrosset dem igen) inden jeg rejser til Thailand.

Kilder:

Reklamer

LCHF-pasta (Paleo)

LCHF-pasta

rødbedeboller

Har du brug for et alternativ til almindelig pasta – og gerne mere proteinrigt? Så er denne opskrift lige noget for dig. Opskriften fungere også rigtig fint til lasagneplader.

Ingredienser:

  • 4 æg
  • 1 knsp. salt
  • 125 g flødeost naturel
  • 5 tsk. HUSK
  • Lidt olie

To do:

  • Tænd ovnen på 150 grader
  • Pisk æggene luftige sammen med saltet
  • Pisk osten i og tilsæt til sidst HUSK
  • Lad massen hvile i køleskabet i 10 min og pisk herefter massen igennem en ekstra gang
  • Fordel massen på en bageplade mellem to stykker bagepapir smurt med olie
  • Rul massen flad med en kagerulle og lad bagepapiret blive på
  • Bages i ovnen i ca. 10-12 minutter og lad den køle en lille smule af
  • Tag bagepapiret af, og rul den som en roulade og skær nu i tynde strimler til spaghetti (eller skær den ud i firkanter og brug som lasagneplader i en lasagne).

GRØDS HISTORIE

Bamsegrød

DEN FØRSTE GRØD

Siden de første bønner i stenalderen begyndte at dyrke jorden (for knap 6000 år siden), har vi spist grød i Danmark. Dengang var det primært kornsorterne som emmer og enkorn man dyrkede – og til dels hvede. I de første årtusinder blev kornet findelt mellem to sten, hvilket gjorde det langt lettere at koge kornet ud til grød.GRD_1_~1

Grød har været det første skridt mod kogekunsten i Danmark, da tilberedningen af grød kun kræver et kogekar/gryde og en ske – udover ild, gryn og vand. Grød hørte oprindeligt til i “det salte køkken”, og har faktisk været en slags stuvning med grøntsager, fisk eller kød suppleret med nødder, bær og frugt. Grød har derfor allerede for mange år siden, været et fuldgyldigt, sundt og nærende måltid.

Grød og skemad har været en almindelig spise for os danskere langt op i 1800-tallet. Grød som byggrød, vandgrød og sødgrød var især en vigtig del af kosten på landet. Den allerførste opskrift, vi kender på havregrød, dukkede op på Rigsarkivet i 1500-tallet – hvor den lå i rigshofmester Eske Billes private arkiv. Havregrøden var kogt på grønne urter, tilsat rosiner, smør og sukker. Denne opskrift viser, at man allerede dengang kælede for smagen – og at grød ikke blot var bondekost.

Omkring 1600-tallet forsvandt grøden fra “de fine folks” borde, mens dette først skete for bønnerne i 1800-tallet, og der kom nye retter på bordet, som fx kød og kartofler. I løbet af 1900-tallet  gled grøden helt ud af danskernes kost.

Grød med æblemos

Først i 1970’erne begyndte grød dog ligeså stille at snige sig ind i danskernes kost igen. Dette skete i forbindelse med biodynamikere og økologerne, som begyndte at gå på opdagelse i kornprodukternes fantastiske muligheder. Man opdagede et helt nyt smagsunivers – og i det nye årtusind kom grød for alvor på menuen – selv på flere af de mest avancerede restauranter og er den dag i dag tilbage på danskernes spisebord i stor stil.

Aurion er et mølleri i Hjørring, og har siden 1974 forarbejdet biodynamiske og økologiske råvarer – og har i dag et stort udvalg af forskellige grødblandinger som sælges i helsekost- og specialbutikker i hele landet, samt i IRMA (som nu desværre ikke længere har sine butikker i Århus).

I København er der allerede to restauranter med navnet GRØD, som fodre befolkningen. Har I endnu ikke været der, vil jeg helt klar anbefale Jer at kigge forbi. Det er utrolig lækkert, ekstremt mættende og ikke særlig dyrt, da man får en forholdsvis stor portion for pengene. Se evt. menukortet på deres hjemmeside HER.

FULDKORNSGRØD

Grød kogt på fuldkorn og frø er et godt måltid – og giver en god start på dagen. Fuldkornsgrød kan koges på alt lige fra havregryn til en blanding af forskellige korn og frø som fx spelt, rug, 5gryn, quinoa, hørfrø og chiafrø (gerne tilsat forskellige former for nødder og tørret frugt for at give en sød smag)

Fuldkornsprodukter er produkter, hvor alle kernernes bestanddele indgår. Havregryn er fx et fuldkornsprodukt, fordi alle bestanddelene fra hele havrekernen findes i produktet.

En kerne består af:

  • Den ydre skal, som er rig på fibre
  • Frø-hvide, som er rig på protein og stivelse
  • Kim, som bl.a. er rig på E-vitaminfuldkorngrød

Anbefalingen fra Sundhedsstyrelsen lyder på at voksne spiser mindst 75g fuldkornsprodukter om dagen – dette kan du fx få ved at spise: 2 dl havregryn (fx kogt som grød) og 1 skive rugbrød.

Fuldkornsprodukter har især et højt indhold af kostfibre, B1-vitamin, B6-vitamin, folat og E-vitamin, samt mineralerne kobber, jern, magnesium, fosfor og zink. Korn og kornprodukter er vores vigtigste kilder til kostfibre og stivelse, men de har også et forholdsvis højt indhold af protein. Normalt forbindes protein ikke med kornprodukter, men de bidrager faktisk med mere end 20 % af kostens protein.

chokogrød

BONUS VED AT SPISE GRØD

  • Grød er en billig spise, da den som sådan ikke kræver andet end den type gryn man ønsker og vand
  • Grød holder dig mæt i lang tid, grundet det høje indhold af kostfibre og protein
  • Grød er rig på vitaminer og mineraler, som din krop har brug for
  • Grød er let at tilberede og du har et nærende måltid på kort tid
  • Grød kan varieres på utallige måder – fx som morgenmad, forret, hovedret eller dessert alt efter, hvordan du kombinerer forskellige råvarer

MINE GRØDOPSKRIFTER

De af Jer, der følger mig på instagram, er nok ikke i tvivl om, at jeg selv er en sucker for grød. Jeg spiser det stort set dagligt – og for det meste til morgenmad. Jeg eksperimentere løbende med opskrifter på grød, og dem der bliver vellykkede, vil I kunne finde her på bloggen.

    Blåbærgrød

HUMUS

HUMUS

humus

Ingredienser:

  • 375g tørrede kikærter (eller 750g købte)
  • 4 fed hvidløg
  • 1 tsk. salt
  • 1 tsk. peber
  • 1 dl raps (eller vindruekerneolie)
  • 2 spsk. Tahin (TIP: jeg køber altid mit hos en grønthandler, da det oftest er meget billigt, i forhold til det, man kan købe i butikkerne)
  • ½ citron
  • 1 spsk. spidskommen
  • Evt. to håndfuld persille

To do:

  • Læg kikærterne i blød i min. 12 timer i rigeligt koldt vand. Skyl dem dagen efter i rent vand og kog dem i ca. 1 time. (Gem evt. lidt af kogevandet, til at justere konsistensen)
  • Blend olie, hvidløg, salt, peber, citronsaften, spidskommen, tahin (og den friske persille)
  • Tilsæt kikærterne lidt efter lidt – og blend det hele til en grov masse

BROMBÆR-KANEL SMOOTHIE

BROMBÆR-KANEL SMOOTHIE

Brombær smoothie1

 

Ingredienser:

  • 3 håndfulde brombær
  • 3 dl mager mælkeprodukt med max. 0,7 % fedt (her er brugt skyr)
  • 2 tsk. kanel
  • En lille sjat vand
  • Evt. et par dråber Perfect Fit
  • 1 tsk. chiafrø
  • 1 spsk. morbær
  • En håndfuld friske brombær

To do:

  • Blend bær, skyr, kanel, vand og evt. sødemiddel hvis bærrene er meget syrlige
  • Kom smoothien i et glas og pynt med chiafrø, morbær og friske brombær

KANEL’GRØD

KANEL’GRØD

Grød m. æggehvide

Ingredienser:
• 1 dl gryn (Her er brugt: quinoa, ruggryn, hørfrø, græskarkerner, hel boghvede, hel hirse, da jeg havde en del “rester” stående)
• 3 dl vand
• 1 tsk. kanel
• 6 mandler
• En klat skyr
• 75g frugt skåret i tern eller 100g bær

To do:
• Kom gryn, kerner og vand i en gryde
• Kog grøden op ved høj varme og rør godt rundt
• Når grøden koger, slukkes kogepladen og grøden skal ”trække” 10-15 min. under låg
• Vend kanelen i og servér grøden i en skål med en klat skyr, frugt/bær og mandlerne på toppen

BAMSEGRØD

BAMSEGRØD

Bamsegrød

Ingredienser:
• 1 dl gryn (Her er brugt: quinoa, spelt, hørfrø)
• 3 dl vand
• 1 tsk. peanutbutter
• ½ most banan

To do:
• Kom gryn og kerner i en gryde og overhæld dem med vandet
• Kog grøden op ved høj varme, og rør godt rundt
• Når grøden koger, slukkes kogepladen og grøden skal ”trække” 10-15 min. under låg
• Rør den moste banan og 1 tsk. peanutbutteren i grøden indtil den smelter
• Servér i en skål – evt. med lidt skyr i bunden og et fjollet ansigt :’)